Dette forord er skrevet af en indisk professor i Sanskrit:
Dr. K.S. Balasubramanian
Menneskets søgen efter sandheden, Gud eller virkeligheden kan ikke spores tilbage til nogen specifik periode eller et bestemt sted. Den har ført mennesket til ikke blot at gå dybere ind i centret af hjertet, men også til forskellige egne i dets søgen efter en kompetent Mester, der kunne vise vejen til at realisere sandheden, som er gemt i en selv. Således har mange mennesker forladt deres hjem i deres søgen efter sådanne Mestre, der som regel levede i ensomhed, afsondret i huler, skove eller i bjerge uden for det almindelige menneskes rækkevidde. Millioner af andre forblev tilfredse med at tilbede guder med forskellige navne og former i templer og andre steder tilegnet tilbedelse. Ofte gav det udslag i, at man tog på pilgrimsrejse til hellige steder.
Indien er spiritualitetens hjemland. Gennem adskillige århundreder har det tiltrukket mennesker fra forskellige egne af kloden i deres søgen efter højere indsigt. Indien er også landet, hvor utallige tekster om forskellige emner som f.eks. kunst, videnskab, spiritualitet, yoga, lovgivning, anvisninger for god opførsel osv. er blevet skrevet for at guide mennesket på rette vej. Det siges, at før Alexander den Store tog af sted på sin lange rejse til fjerne lande, spurgte han sin Mester Aristoteles om, hvad han ønskede, Alexander skulle bringe med tilbage, og Aristoteles svarede: “Hvis du tager til Indika (Indien), så tag en hellig mand med hjem, med hvem jeg kan diskutere ting” [1].
Sådan er pragten og herligheden ved dette hellige land, at mange rejsende fra Grækenland, Italien, Kina, Arabien og andre lande har besøgt det, rejst på kryds og tværs af det og med ærefrygt og undren dokumenteret deres påskønnelse og værdsættelse. Selv efter talrige invasioner af udlændinge, som forsøgte at påtvinge deres ideologier, religiøse overbevisninger, vaner mv. på folket i dette land, holder det stand uden at miste sin kulturelle identitet, tro mod udsagnet om, at ligesom alt vand, der falder fra skyerne, når frem til havet i form af forskellige floder, så når alle bønner til forskellige guder frem til den eneste ene Gud.
Vedaerne er de ældste eksempler på litterære værker, som findes i denne verden, og de stammer fra Indien. Rigveda, den ældste af disse, erklærer modigt at: “Der er én virkelighed, men de lærde taler om den på forskellige måder” (Rigveda I.164.46). De Vediske helgener besad både visdommen og ydmygheden til at sige: “Lad de ophøjede tanker komme til os fra alle retninger” (Rigveda I.89.1).
I det 19. og 20. århundrede har store hellige mennesker som Swami Vivekananda og ærværdige Babuji Maharaj (Shri Ram Chandraji fra Shahjahanpur, U.P., Indien) tiltrukket tusindevis af søgende fra alle dele af verden. Der har også været mange andre religiøse lærere, prædikanter og filosoffer, som var elsket og tilbedt af tusinder af mennesker over hele kloden.
Lisbeth Ejlertsen fra Danmark er en person, der har en ægte længsel efter at erkende virkeligheden. I denne bog, Indiens spirituelle visdom, beskriver hun levende sine anstrengelser for at finde sit formål med livet og at få slukket sin spirituelle tørst. Denne søgen har ledt hende til at læse en stor mængde litteratur for at kunne trænge ind i og forstå forskellige religiøse og spirituelle retninger.
Hendes beskrivelse af Vedaerne i denne bog er – på trods af, at den er ganske kort – en god introduktion til Indiens hellige litteratur, som her bliver præsenteret uden fordomme. Hun giver også en beskrivelse af “Nadi”, astrologiske palmebladsmanuskripter, og hvordan hun møder både charlataner og ægte tolkere af denne ældgamle astrologiske videnskab, gennem hvilken de store helgener, der levede for flere hundrede år siden, kunne forudsige vores nutid og fremtid.
Lisbeth har også dokumenteret sine oplevelser med fire indiske guruer/Swamijis eller spirituelle guides, som har store skarer af følgere. Hendes respekt for hver af disse bliver reflekteret gennem hendes beskrivelser. Lisbeths oplevelser gennem Sahaj Marg, et system baseret på Raja Yoga, der praktiseres af abhyasier gennem Shri Ram Chandra Mission, en verdensomspændende spirituel organisation, hendes møder med den store Mester, ærværdige Chariji Maharaj (Shri Parthasarathi Rajagopalachari), og den nuværende Mester af systemet, ærværdige Kamleshji, giver os et indblik i en indtrængende bestræbelse fra en vedholdende sjæl på at nå frem til sit spirituelle mål.
Gennem Lisbeths tekst forstår man, at den søgende bør flytte opmærksomheden fra det “ydre” til det “indre”, fra “form” til det “formløse”, fra “sindet” til “hjertet” og fra det “uvirkelige” til det “virkelige”.
Denne bog stimulerer læseren til at optrævle og opklare livets mysterium, en proces gennem hvilken man må forlade sig på det indre, Selvet. Dette er muligt gennem rådgivningen fra en værdig læremester.
Må denne bog støtte alle mennesker i denne henseende.
Jeg lykønsker Lisbeth Ejlertsen med at have skrevet sådan en vidunderlig bog og ønsker, at hun må skrive flere sådanne bøger til gavn for menneskeheden!
Chennai, den 3. januar 2017
Dr. K.S. Balasubramanian
Vicedirektør
The KSR Institute,
Mylapore, Chennai – 04.
Indien
[1] Caturyuga Calendar of Vaivasvata Manvantara (Puranic Chronicles) af R. Parthasarathy, The Kuppuswami Sastri Research Institute, Chennai, 2015, side 8.