Denne bog blev hædret med en særlig stjerne:
“Pacific Book Review Star”
En pris tildelt bøger af fortræffelig værdi
Pacific Book Review
[Læs anmeldelsen i sin oprindelige form på Pacific Book Reviews hjemmeside hér]
Anmeldt af Susan Milam
I 1994 besøger Lisbeth Ejlertsen Indien og tager hermed sine første skridt på en “livs-ændrende” rejse. Indiens spirituelle visdom og dens efterskrifter er en optegnelse af hendes udforskning af de utallige veje til oplysning, som hun via Indiens guruer afdækker i dette land gennem de følgende to årtier.
Ejlertsen giver forklaringer på mange lærer og trosretninger i Indiens spirituelle filosofi og beretter om personlige erfaringer, som sætter skub i hendes spirituelle udvikling. Bogen vil være overordentlig interessant for dem, der søger at dykke dybt ned i den indiske spiritualitet. Samtidig kan de læsere, som har en mere afslappet tilgang til emnet, falde ind i næsten ethvert kapitel af Indiens spirituelle visdom og få værdifulde indsigter.
Lisbeth Ejlertsen indleder med at videregive to stærke oplevelser, som fik hende til at åbne op for, at “der i denne verden findes noget, som er større end os mennesker.” Som 22-årig modtager hun “klarhed” om alle tings forbigående natur. Fire år senere, under et fald, bliver Ejlertsen klar over, at “vi som mennesker har adgang til flere lag af bevidsthed”. Disse indsigter “vækkede [hendes] interesse for den spirituelle side af tilværelsen.” Hun bliver et “mix af to modsætninger”: hendes rationelle side, næret gennem hendes uddannelse som elektronikingeniør, og hendes følelsesmæssige og intuitive side.
Da Lisbeth Ejlertsen første gang ankommer til Indien, bliver hun straks slået af det enorme skel mellem rig og fattig samt manglen på menneskelighed og medfølelse fra de velhavende over for de mindre heldigt stillede indbyggere i dette land.
Desuden har de indiske livsvilkår og landets overbefolkning en dybtgående indvirkning på hende. På trods af dette hjælper disse kontraster Ejlertsen med at forstå det behov, som den enkelte inder har for at have et “stille sted inden i sig selv”.
De indledende kapitler i Indiens spirituelle visdom introducerer Vedaerne (verdens ældste skrifter). Den yogiske filosofi og de basale trosretninger i hinduismen er også forklaret, herunder Bagavadgita (den hinduistiske “bibel”). Lisbeth Ejlertsen bruger elefantguden som eksempel, den hinduistiske gud, som er bedst kendt blandt ikke-hinduer, og illustrerer dermed meningen bag den hellige, eksotiske manifestation af hinduguder.
Der bliver gjort rede for astrologi, som den praktiseres af rishierne (seere med højt udviklede bevidsthedsniveauer), og også for mindre ophøjede palmebladsastrologers karakter og forudsigelser. Der bliver gjort rede for Ejlertsens kontakt med en palmebladsastrolog og de forudsigelser, hun modtager. Udfaldet af disse forudsigelser og den effekt, de har på hendes liv, bliver afsløret i et af bogens efterskrifter.
Lisbeth Ejlertsens studier hos en række højtagtede guruer udgør måske de dele af bogen, som bringer mest lys og indsigt.
Gennem sit voksne liv har Ejlertsen udfordret sig selv til at række ud over de barrierer, som var givet gennem hendes rationelle tankegang og hendes uddannelses- og karrierevalg. De læsere, som er villige til at åbne sig for den åndelige side, vil blive rigt belønnet af Indiens spirituelle visdom.
Lisbeth Ejlertsen giver en lettilgængelig introduktion til forskellige indiske filosofier, og hun udvider denne introduktion ved at dele sin personlige historie om egne undersøgelser, opdagelser og vækst.
Denne bog er lærd, spirituel og meget oplysende. Forfatteren skriver ærligt og oprigtigt om skikke og værdier hos de mennesker, hun møder, uden hverken at romantisere eller kritisere. Jeg anbefaler i høj grad Indiens spirituelle visdom til dem, som studerer hinduismen, og til dem, som ønsker at forstå, hvad der holder Indien levende, vibrerende og relevant i dag.