USA: Kirkus Reviews


[Læs anmeldelsen i sin oprindelige form på Kirkus Reviews hjemmesiden hér]

TITELINFORMATION

THE SPIRITUAL WISDOM OF INDIA, VOLUME I
About My Search for Happiness and the Truth in Life with Indian Gurus and Palm Leaf Astrologers

Lisbeth Ejlertsen
AuthorHouseUK (290 pp.)
$36.61 hardcover, $19.76 paperback, $4.99 e-book
ISBN: 978-1-5246-6656-9; January 28, 2017

BOGANMELDELSE

I denne debutbog beretter en kvinde om sine livsændrende oplevelser under tre besøg i Indien, hvor hun opholdt sig hos flere guruer, som introducerede hende til den spirituelle kultur og lære.

I en alder af 22 år, hvor Ejlertsen tilsyneladende var i gang med at starte sin karriere som elektronikingeniør i København, kæmpede hun også med indre mismod.

Herefter var hun vidne til to hændelser, der gjorde indtryk på hende – et aldrig-før-oplevet øjeblik af klarhed samt en snublen og et fald, der tilsyneladende foregik i slowmotion uden for hendes forståelse af tid og sted.

Disse begivenheder samt hendes møde med en guru i Danmark førte i 1994 Ejlertsen til Indien.

Der opsøgte og studerede hun under fire guruer og mødte en palmeblads- eller Nadi-astrolog, som på baggrund af hendes tommelfingeraftryk fandt skriftbundter, som hævdedes at spå om begivenheder i hendes liv.

Hun opdagede sin spirituelle lærer i ’95 og vendte tilbage til Indien ved andre lejligheder. Der samlede hun stor viden om subkontinentets overdådige historie og Charijis særlige form for meditation, som er baseret på transmission. Hun deler sine oplevelser og lærer i denne hendes anden udgave af bogen.

Ejlertsens bog, der spænder over mere end 20 års udforskning af Indiens spirituelle kultur, er ikke blot et erindringsværk. De første tre kapitler udgør en tilbundsgående indledning, der introducerer verdens ældste skrifter Vedaerne, den supplerende litteratur hertil, Upanishaderne og Yoga Sutras, og deres forbindelse til hinduismen, set fra både en historisk og en praktisk vinkel.

Palmebladsastrologi bliver grundigt undersøgt, og med forfatterens førstehåndsoplevelser får man et gribende og intimt indblik i processen med at få læst forudsigelserne om fremtiden.

Størstedelen af resten af bogen består af citater fra Chariji og hans Mester Babuji, karismatiske guruer, som forfatteren er meget passioneret omkring, på trods af at nogle af deres citater kan opleves som tørre. Dette formildes af bogens egen påstand om, at dens indhold ikke behøver at blive læst lineært.

Arbejdet er fyldt til randen med et forråd af nyttige supplerende informationer, der omfatter citater, sort/hvide fotos og illustrationer, angivelse af steder og kontaktinformationer om mange af de guruer, som Ejlertsen mødte, og mest imponerende: links og QR-koder til en fuld multimedieoplevelse.

På trods af at være betegnet som Bind 1 er bogen i sig selv et solidt værk om Indiens spiritualitet.